”Læringsmål i dansk” er en lærebog om vejen fra Fælles Mål 2014 til de læringsmål, der findes i praksis i danskundervisningen.
Bogen handler både om, hvordan fokus på læringsmål påvirker danskfagets traditioner, og hvordan de nye Fælles Mål fungerer i forhold til dannelse og elevernes medbestemmelse. De forskellige slags mål, som indgår i Fælles Mål, bliver gennemgået, og der vises blandt andet, hvordan man kan gå fra de Fælles Mål til en årsplan.
”Læringsmål i dansk” er en bog, der hjælper læseren til at blive fortrolig med Fælles Mål i danskundervisningen og indeholder forslag til, hvordan man manøvrerer mellem de mange mål.




