I bogen “Trediveårskrigen” fortæller historikeren Dick Harrison om en af Europas mest brutale katastrofer, Trediveårskrigen, som har haft stor betydning for eftertiden.
Trediveårskrigen startede ud som en religiøs konflikt mellem katolikker og protestanter i Det tysk-romerske rige, men krigen udviklede sig hurtigt til at handle om hele magtbalancen i Europa. Først i 1648 sluttede krigen med Den Westfalske Fred, der anses som begyndelsen på et moderne Europa.
Dick Harrison giver i “Trediveårskrigen” et grundigt og troværdigt billede af krigen, hvor han inddrager breve og dagbøger skrevet af de mennesker, som selv tog del i trediveårskrigen.




