Indimellem er de bedste oplevelser dem, man får, når man leger turist i sit eget land eller måske ligefrem i sin egen by. En romantisk, forlænget weekend behøver ikke at gå til hverken Paris eller London – en billet til Københavns Hovedbanegård kan føre til mindst lige så spændende og eksotiske oplevelser, hvad enten dit udgangspunkt er Holstebro eller Helsingør. Alt kan ske, når I tager hinanden under armen og spenderer et par dage på gåben i de københavnske gader med øjne, ører og smagsløg åbne. Og med denne guide i tasken er I godt rustet til et par travle dage i byen, der aldrig sover.Find din indre konge eller dronning frem og sov godt med Amalienborg som nabo. Find byens bedste brunch – eller morgenmad, som vor mormor lavede den. Gå hånd i hånd i de underjordiske drypstenshuler under Søndermarken. Snup en sandwich i den hemmelige have bag Det Kongelige Bibliotek. Eller nyd frokosten, mens cafeen klarer vasketøjet. Tag en løbetur med egen guide, der serverer historiske highlights. Shop amok i de lækreste nye designerting eller find et mirakel af en balkjole fra 80’erne. Hvil benene, mens I lader jer transportere rundt i cykeltaxa eller bådfart. Vælg de allermest romantiske spisesteder, hvad enten I er på jagt efter en hurtig pizza eller det helt store med hvid dug og kandelabre. Slut dagen af med en tur i eksklusivt spabad med stearinlys på kanten. Besøg stenbroer og blomstrende oaser, museer, mondæne gallerier og havnebade, skønne cafeer, hippe restauranter og spektakulære natklubber. København har det hele.
Else Marie Lehman: KØBENHAVN min elskede! – En romantisk guide til den danske hovedstad
50 kr.
På lager: 1 på lager




