Flemming Mikkelsens nye bog Indvandring og integration giver den første samlede fremstilling af et stort, men også meget spredt forskningsfelt. I fjorten kapitler præsenteres de temaer, der har optaget forskningen gennem de seneste tyve år. Emnerne spænder vidt:
* fra arbejdsmarked til religion og religiøsitet
* fra uddannelse og danskkundskaber til boligforhold og familierelationer
* fra indvandrerungdom og indvandrerorganisationer til religion og religiøsitet
* fra politisk deltagelse til mediernes fremstilling af etniske minoriteter.
Andre temaer fokuserer specifikt på forholdet mellem danskere og indvandrere, herunder danskernes holdninger til indvandrere, og hvorvidt der forekommer diskrimination og racisme.