Gary Taubes: Anklagen mod sukker – en afdækning af sukkerets sande natur og industriens søde løgne

100 kr.

Forlag: Direction Books
Udgivelsesår: 2018
Stand: Pænt eksemplar. Softcover med flapper.
ISBN: 9788799891733
Sidetal: 350

Ikke på lager

Få besked når bogen kommer tilbage

Varenummer (SKU): B9514 Kategori:

I denne banebrydende bog sammenfatter den anerkendte amerikanske videnskabsjournalist Gary Taubes de mange anklager, der kan rettes mod sukker. Bogen vakte berettiget opsigt, da den i 2016 udkom i USA, og den vil være med til at sætte dagsordenen for debatten om sukker de næste mange år.

Taubes tegner et billede, der minutiøst dokumenterer, hvorfor sukker med stor sandsynlighed får rollen som dette århundredes tobak. Sukker findes overalt. Sukker er vanedannende, og det er en afgørende faktor i forhold til den globale diabetes- og fedmeepidemi, der gør hele befolkninger syge. Sukker støttes både skjult og åbent af en stærk industriel lobby. Har industrien tilbageholdt vigtig viden for at sikre sin indtjening? spørger Taubes og mener selv: Ja!

ANKLAGEN MOD SUKKER er medrivende fortalt. Bogen afdækker de mange historiske og tilfældige begivenheder, som har ført til, at vores kostråd ser ud, som de gør i dag – og at det nu er tæt ved umuligt at undgå sukker, med mindre man selv laver al sin mad fra bunden.

Uden omsvøb og med dyb indsigt i videnskaben forklarer Gary Taubes, hvordan sukker bruges til alt fra konserveringsmiddel til cigaretter – og hvordan den senest tilkomne variant af sukker, højfruktose-majssirup, har sneget sig ind i de fleste færdigforarbejdede fødevarer, godt forklædt af dygtig markedsføring.

Han forklarer også, hvad forskere nu ved om afhængighed af sukker, hvordan vigtig tysk forskning om sukkerets påvirkning af vores hormonsystem gik i glemmebogen efter 2. Verdenskrig – og hvordan myten om, at ”en kalorie er en kalorie” blev til, og hvorfor det ikke passer.

Med sikker hånd har Gary Taubes udformet et rystende anklageskrift. Han tegner et billede af sukker som et stof, der i de mænger, vi nu indtager det, volder stor skade, og af en industri, som måske – måske ikke – har handlet i ond tro. Han viser også, hvor der stadig mangler afgørende forskning, og han lader det være op til sine læsere og eftertiden at fælde dommen.

Scroll to Top