Hans Jørgen Thomsen: Johannes Sløk

Bogen er ikke en biografi om den kendte professor i teologi og idéhistorie. Men forfatteren inddrager Sløks egne selvbiografiske notater fra Mig og Godot, ligesom han inddrager selvoplevede episoder fra sit samvær med Sløk, i det omfang det tjener den saglige fremstilling af de hovedlinjer i Sløks forfatter-skab, som nærværende bog rekonstruerer.

Monografien er helt og aldeles solidarisk med sit emne og bygger på den opfattelse, at Johannes Sløks betydning for dansk åndsliv i anden halvdel af det 20. århundrede ikke bør undervurderes. Hans indsats er parallel med kollegaen K.E. Løgstrups, og den er lige så betydningsfuld som Løgstrups.

Centralt i bogen står påvisningen af det moderne livs lidenskabelige natur. Heraf udspringer dets tragedier, men også dets komiske natur. Sløk insisterer på, at det komiske og det tragiske er lige vigtige og paralleltløbende egenskaber ved det moderne liv. Begge dele giver betydning og mening til den frigørelse “”fra det, som bandt”