“Sæt en vagtpost ud” er den længeventede fortsættelse til Harper Lees “Dræb ikke en sangfugl”, der i 1961 blev tildelt Pulitzerprisen og er en klassiker i amerikansk litteratur.
Der er gået 20 år siden begivenhederne i “Dræb ikke en sangfugl” og den nu 26 år gamle Scout bor i New York. Hun vender hjem til sin barndomsby, Maycomb i Alabama, for at besøge sin far Atticus. Der bliver Scout dog tvunget til at revurdere alt hun ved om den lille by, dens indbyggere og sine egne følelser omkring, det sted hun er født og opvokset. I en tid hvor racediskriminationen raser i USA, må den nu voksne Scout kæmpe med politiske såvel som personlige problemer, idet hun forsøger at forstå sin fars holdning til samfundet.
“Sæt en vagtpost ud” er en rørende, underholdende og fantastisk bog om medmenneskelighed, diskrimination, hykleri, ærlighed og menneskets komplekse natur.