Om serien:
1Q84-trilogien handler om den ensomme mand Tengo, der har forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission. De to hovedpersoner befinder sig meget langt fra hinanden. De trues begge af kræfter, de ikke forstår størrelsen af. De bliver begge forfulgt af mennesker, de ikke kender. Tengo og Aomame leder efter hinanden fra hvert sit sted og lærer mere og mere om den forskudte verden, de er forsvundet ind i, men kan de overliste deres forfølgere og finde hinanden før det er for sent?
Bøgerne er Murakamis storstilede og smukke fortælling om det Orwellianske skæbneår, der ændrede hele menneskeheden.




