Om bogen:
Normans område handler om forlagsredaktøren John Richard. Han er vokset op i en af Oslos fineste gader og har et helt særligt blik for den gode litteratur. Da John Richards læseevne pludselig forsvinder, søger han tilflugt i et hus på en fjerntliggende pynt ved havet. Her dukker en fremmed kvinde op, og den store litteratur bliver stillet i skyggen af den store kærlighed. Er det muligt at forene litteraturens kraft med kærlighedens?
Normans område er på en og samme tid en bredt fortællende samtidsroman, en kærlighedsfortælling og fortællingen om litteraturens og fiktionens kraft.
Romanen blev nomineret til den norske Bokhandlerprisen 2011.



