Alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, at tingene er, som de er. I sine erindringer citerer den danske nobelprismodtager Jens Chr. Skou disse ord af Aristoteles, og Skous beretning om sit liv som berejst videnskabsmand, sejler, lystfisker og familiefar tegner billedet af en mand med en evne til at undre sig så stærkt, at naturen viser sig fra en ny side.
I bogen fortæller Skou om, hvilke erkendelser han opnåede i sin jagt efter et enzym i krabbenervefibres membran. De fører til opdagelsen af enzymet natrium-kalium-ATPase, der skal vise sig at virke som en livsvigtig pumpe for joner i alle celler. Efterhånden står det klart, at cellemembraner ikke blot er passive barrierer, men at der her er proteiner, som kan omsætte kemisk energi til arbejde. For den opdagelse blev Skou belønnet med Nobelprisen. Hans erkendelser har ført til en forståelse af sammenhængen mellem cellemembraners pumpeaktivitet og en lang række andre fysiologiske transportfænomener.
Parallelt med fortællingen om det banebrydende arbejde passerer historiske billeder gennem videnskabsmandens personlige temperament: behersket trods i møder med den tyske overmagt under 2. Verdenskrig, forbavselse og beundring, da kvindefrigørelsen sætter ind, og indignation på den frie forsknings vegne, når politikere i dag vil gøre Danmarks universiteter mere erhvervsorienterede.



