Litterære pasregimer er en litteraturhistorisk undersøgelse af samspillet mellem litteraturen og pasvæsenet i 17-1800-tallets Europa. Pasvæsenet blev i denne periode et af statens centrale instrumenter til at identificere borgerne og kontrollere deres bevægelser, og i takt med pasvæsenets udbredelse begynder det også at gøre sig gældende som motiv i litterære værker.
Bogen analyserer en række af disse værker ud fra en antagelse om, at litteraturens forskellige iscenesættelser af pasvæsenet former sig som litterære udforskninger af en paskontrolleret virkelighed.
Indeholder bl.a. læsninger af: J.G. Schnabel, Insel Felsenburg (1731-43), Henry Fielding, Tom Jones (1749), Laurence Sterne, A Sentimental Journey through France and Italy (1768), Stendhal, La chartreuse de Parme (1839) og Charles Dickens, A Tale of Two Cities (1859).