I denne bog er samlet nogle af Joseph Ratzinger / Benedikt XVIs væsentligste overvejelser over temaet ’tro og fornuft’. Læs bl.a. pavens berygtede tale fra Regensburg og find ud af, hvad han egentlig sagde dér.
Samhørighed mellem tro og fornuft er et centralt tema for pave Benedikt XVI, den tidligere kardinal Josef Ratzinger. Han opfordrer indtrængende Vesten til igen at placere Gud i virkelighedens centrum, til at udvide fornuftsbegrebet med ”det guddommelige”. Han ansporer Vesten til at besinde sig på et kristent fornuftsbegreb og på en seriøs dialog med de religiøse verdenskulturer i Afrika, Asien og Mellemøsten, en dialog som en rent rationalistisk civilisation ikke er i stand til at indgå i.