“Når noget slutter” er Julian Barnes’ anerkendte roman om Tony Webster og hans vennegruppe. Fortællingen om kliken spænder over flere årtier og blev udmærket med Booker-prisen i 2011.
Tony og hans venner går på en drengeskole og lover hinanden evigt venskab da de skilles ad for deres studier. Mange år senere får Tony et brev fra en advokat. Adrian, den klogeste i kliken, er død og har efterladt en dagbog til Tony.
“Når noget slutter” er den 11. roman af Julian Barnes, der siden sin debut i 1980 har udgivet utallige fag- og skønlitterære bøger.