Anden Verdenskrig fra 1940 til 1945 medførte de største forandringer nogensinde i Grønlands historie.
Forbindelsen til Danmark blev afbrudt; verden uden for Grønland skulle ikke længere opleves gennem kolonimagtens filter, og man opdagede, at Grønland kunne stå på egne ben.
Almindelige menneskers daglige liv blev pludselig ændret, og man kunne for eksempel købe huse, fodtøj, violiner, tyggegummi og fotografiapparater pr. postordre.
Nutidens elever kan glæde sig over, at de både kan læse de danske tekster, og på internettet også finde og læse oplysninger på engelsk om de amerikanske forhold.
Grønland og 2. Verdenskrig dækker læringsmålene i dansk og samfundsfag på ældstetrinnet og lægger op til tværfagligt arbejde også med engelsk.


