Bagsidetekst:
“Jagtbogen er en samling illustrerede jagtreportager, hvor både den journalistiske, grafiske og ikke mindst fotografiske fremstilling er i international høj klasse.
Ariklerne kan læses hver for sig og læseren kommer bl.a. med på jagt efter sky sikahjorte i Irland, sommergemse i New Zealand, høje klapjagtsfasaner i Danmark. Desuden indeholder Jagtbogen en artikel om spydjagt på monsterål samt en ung kvindes tanker før, under og efter sin allerførste jagt.
Men her stopper det ikke. Udover kronvildt i Sverige, new zealandske bækørreder i flere kiloklassen samt hjortejagt i Skotland og Irland bringer bogen også en velunderbygget reportage om buejagt på kaniner. Billederne viser øjeblikke af den udfordrende buejagt som næppe nogensinde er set tilsvarende.
De fleste artikler er forfattet, fotograferet og illustreret af Michael Sand, der er indehaver af Netnatur.dk, som er landets mest besøgte online magasin for jægere. Men forlæggeren er ikke den eneste, der leverer artikler til jagtbogen. Med i bogen er der også debuterende skribenter samt kendte forfattere med mange års international jagterfaring.”