Michael Sand: Verden rundt – som jæger, lystfisker og far (2017)

75 kr.

Forlag: Netnatur.dk
Udgivelsesår: 2017
Stand: Velholdt eksemplar. Hardcover.

På lager: 1 på lager

Varenummer (SKU): B8961 Kategori:

Bagsidetekst:

“Der er dem, som hævder, at alle mennesker er skåret over samme læst. At vi grundlæggende er ens. Det er der meget sandt i. Heller ikke for mig er der noget, som er vigtigere end dem, jeg har omkring mig. Men… umiddelbart efter glæden ved ens nærmeste kommer glæden ved jagten, fiskeriet og det at være i naturen. Det er under åben himmel livet leves stærkest.

I denne bog har jeg samlet nogle af mine allerbedste oplevelser. Ikke kun oplevelser som familiefar, men også som jæger og lystfisker. Oplevelser, som jeg betragter som væsentlige i min livshistorie.

I bogen kan man f.eks læse om dengang, Robin som 13-årig nedlagde en bøffeltyr i Australien eller dengang, hvor han fangede en kongelaks i Canada på 20 kilo. Eller om dengang, hvor vi begge, blege af skræk, kravlede rundt på stejle skråninger i New Zealand på jagt efter gemser og tahr.

Disse og mange andre oplevelser har brændt sig fast. Med tiden er de blevet en milepæl i mit liv. Oplevelser, som jeg ofte ser tilbage på, når jeg dvæler ved nogle af livets små, men også lidt større spørgsmål.

Mit liv som professionel naturformidler har ført mig vidt omkring og givet mange spændende oplevelser. På den måde har jeg også været priviligeret. Jeg er dog overbevist om, at læseren kan kende sig selv i de skildrede oplevelser. Også selv om man ikke har jaget i de lande, som artiklerne tager udgangspunkt i. Hvad man jager, eller hvad man fanger, er ikke det afgørende. Det er nærværet og det at være sammen i Guds fri natur, der skaber de oplevelser, som man ikke mindst med tiden kommer til at elske at vende tilbage til igen og igen.”

Scroll to Top