Effekt og nye styringsformer, der sætter fokus på, hvordan der skabes værdi for borgerne er kommet i fokus i den offentlige sektor. Det gælder i særdeleshed regionerne, hvor værdibaseret sundhed præsenteres som det fremtidige styringsparadigme og i kommunerne, hvor effekt i stigende grad indgår i analyser, strategier og nye budgetmodeller.
Bogen præsenterer elementerne i den ledelsesmæssige infrastruktur for fremtidens velfærdssamfund – og giver inspiration til arbejdet med effektbaseret strategi, ledelse og styring i alle dele af den offentlige sektor. Bogen, der indeholder 20 kapitler om den mest innovative styringspraksis, er struktureret i tre temaer, der tilsammen giver et indblik i de mest centrale og praktiske erfaringer: Fremtidens velfærdssamfund, strategi, mål og databaseret ledelse samt nye modeller for effektbaseret styring.


