“Vendepunkter” er Per Schultz Jørgensens levende og reflekterede erindringsbog om sit livs værdier og kampe.
Per Schultz Jørgensen udfolder i “Vendepunkter” de mest afgørende fortællinger, møder og situationer fra sit liv, der formede ham som menneske både fagligt og personligt. Vi hører bl.a. om Per Schultz Jørgensens barndom under besættelsestiden, der sætter sig dybt i ham og hans familie, og om de fællesskaber fra hans ungdom, der fik afgørende betydning. Per Schultz Jørgensen sætter også ord på sin livslange kamp for børnenes tarv, og på livets skrøbelighed efter han diagnosticeres med en livstruende sygdom.