I “Danmark før os” levendegør Rane Willerslev sammen med Nationalmuseets forskere og Tommy Heisz Danmarkshistorien gennem 50 udvalgte fund og spor fra oldtiden til i dag.
Vores forfædres efterladte genstande og spor fortæller mere end man skulle tro. Nutidens fund af alt fra 5.000 år gamle halve æbler til guldkrus, teglsten, barnekister og globusser fra fortiden rummer en ufattelige mængde informationer om vores forfædres liv gennem tiden, som historikere og arkæologer kan flette sammen til en fortællin om Danmarkshistorien. I “Danmark før os” tager museumsdirektør på Nationalmuseet Rane Willerslev os sammen med Nationalmuseets forskere og Tommy Heisz med på en fascinerende rejse gennem historien fra oldtiden til i dag. Undervejs fortæller de om 50 udvalgte fund og spor fra fortiden, som fortæller afgørende historier om livet i Danmark gennem århundreder.