Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller i “Augustoprøret 1943” om Danmarks skæbnesommer under Anden Verdenskrig, hvor samarbejdspolitikken med tyskerne brød sammen for alvor.
D. 29. august i 1943 sænkede tyskerne den danske flåde og internerede hæren, som konsekvens af samarbejdspolitikkens kollaps. Det var kulminationen på et folkeligt oprør imod den tyske besættelsesmagt, som blev indledt en måned før sænkningen af flåden med talrige protester og sabotageaktioner overalt i landet. I “Augustoprøret 1943” fortæller Simon Kratholm Ankjærgaard om denne glemte, historiske skæbnesommer, hvor danskerne endeligt tog afstand fra tyskernes besættelse og blev en del af de allierede. Med et imponerende kildearbejde og en række historiske fotos er bogen et vigtigt vidnesbyrd om det danske folks modstand under Anden Verdenskrig.