I dansk historieskrivning har man næsten set bort fra eventuelle modsætninger inden for det, der idag er kongeriget – fx mellem Jylland og hovedstaden. Dette er markant forskelligt fra tendensen i tysk og italiensk historieskrivning, hvor man har tillagt de regionale modsætninger inden for nationen stor vægt.
Bogen drager denne fortrængte dimension frem i lyset og viser, hvorledes der fandtes stærke regionale interessekonflikter mellem Jylland og ø-Danmark fra 1814 til 1864; konflikter der kom særlig tydeligt frem i debatten om statens trafikpolitik og planlægningen af de store jernbaneanlæg. “Fremragende jysk bog.”
Hans Hauge i Kristeligt Dagblad