“Luther – et bekymringsfrit hjerte” er en fortælling om Luthers liv, tid og tanker. Samtidig med at forklare og aktualisere Martin Luthers teologiske og eksistentielle hovedbegreber, skildrer bogen Luthers liv og levned.
“Luther” er historien om mennesket Martin Luther, hvis enestående mod og kampvilje, stædighed og stridbarhed spillede en markant rolle for reformationens fremkomst. Den 31. oktober 1517 slog Luther – med livet som indsats – sine 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Dette blev starten på reformationen, der var et opgør med pavekirken og som dermed banede vejen for nationalstaten som vi kender den i dag.