Forlaget skriver:
Snorres sidste dage foregår på Island i september 1241. På gården Reykholt sidder den lærde sagaskriver og skjald Snorre Sturlason, Islands mægtigste mand. For at forsvare sig imod beskyldninger om at være magtsyg og svigefuld, vil han skrive sagaen om sit eget liv, men han får intet fra hånden. Samtidig er han opfyldt af tanken om at Margrete skal komme på besøg. Snorre var kendt for sine kvindeaffærer, men Margrete var noget særligt. Hun var ikke bare smuk og lidenskabelig, hun var også klog og kunne udfordre ham – tilmed som historiker. Snorre kæmper ikke selv med våben, han lader sin søn Orækja svinge sværdet for sig. Nu er det hans største frygt at sønnen en dag skal vende sig mod ham selv. Men der er andre mænd som Snorre har større grund til at frygte. I mere end en menneskealder har han lovet kong Håkon at underlægge Island Norges krone, uden at holde løftet. Når Håkon nu skal bruge en mand til at rydde Snorre af vejen, står mange islændinge klar. For Snorre har ikke bare ry for at være magtsyg og grådig, han har også taget groft for sig af de gifte kvinder i sin nærhed. Det billede Thorvald Steen tegner af Snorre er mindre flatterende end det vi er vant til fra historiebøgerne. Alligevel magter Steen at skabe sympati for den aldrende høvding, der i sit selvoptagede hovmod bliver et billede på menneskelig svaghed til alle tider. De fleste ved ikke hvor mange dage de har tilbage at leve i. Han troede han havde mange år foran sig. Han klædte sig på, havde fem dage tilbage at leve i.