Jeg vågner. Grædende. Kalder på din far, halvt fra narkosens søvn. Det er min første og eneste diffuse tanke. At han skal være hos mig. At jeg er alene. En sygeplejerske ringer til ham, men jeg er døset væk igen. Det er i dag det værste minde. At vågne grædende og bundulykkelig op. Alene i en kæmpe hospitalsseng. Med et monsterbind, jeg ikke selv har anbragt, i trusserne. En anden kvinde græder stille et sted i lokalet. Din far er hos mig, bringer en snert af ro til mit indre. Udadtil er jeg stille. Indvendigt er jeg tom. Så uendeligt tom. Og livløs. Jeg tror, jeg sover den nat. Lettet. Over, at der ikke længere ligger noget dødt i maven på mig.
PIGELIL er en personlig og sårbar krydsning af fertilitetsbehandling, gentagne graviditetstab og den mirakuløse forløsning, det er at skabe et nyt menneske. Bogen handler om tab. Tab af graviditeter. Tab af kvindelighed og kontrol i et opslidende fertilitetsforløb. Om tab af omgangskreds. Den skildrer den formørkende boble af ensomhed, fortvivlelse og hvileløse sorg, som ofte rammer ufrivilligt barnløse. Men den handler også om håb. Om at skabe liv. Om angsten for at slå prutter (og det der er værre) på fødestuen. Om dansende fødder i maven, tykke babyfingre, der griber fat om det allerdybeste i hjertet. Og om, hvordan livet, som ufrivilligt barnløs brændemærker krop og psyke for altid.
PIGELIL er skrevet til alle, der kæmper med ufrivillig barnløshed. Til dem, hvor graviditeten udebliver. Til dem, som er i fertilitetsbehandling. Til dem, som har prøvet at miste en graviditet. Og til alle pårørende, nære og fjerne, der føler, at de flagrer på sidelinjen i en ekstrem og sårbar tid for rigtigt mange ufrivilligt barnløse kvinder og par.