Om bogen:
Behandling er et kerneelement i socialt arbejde. Man har f.eks. medicinsk behandling af psykosociale problemer og pædagogisk behandling af besværlige unge. Man behandler mennesker med misbrugsproblemer og sender tykke børn på behandlingshjem. Man dømmer folk til tvangsbehandling og behandler arbejdsløse så de kan blive “job-klar”.
Men hvad dækker begrebet “behandling” egentlig over? Betyder det det samme i alle grene af det sociale arbejde? Hvordan bliver behandlingen udfoldet i praksis? Er behandlingstankegangen overhovedet et fornuftigt udgangspunkt for socialt arbejde i dag?
I Behandling i socialt arbejde – begreb og praksis giver førende danske og svenske forskere en række analyser af behandling af sociale problemer. Bogen giver en generel introduktion til behandlingsbegrebet og præsenterer konkrete undersøgelser af, hvordan behandlingen udmøntes i praksis i bl.a. forbyggende socialt arbejde, på institutioner, i arbejdet med etniske minoriteter, hjemløse og misbrugere, med overvægtige og med arbejdsløse samt i frivilligt socialt arbejde.
Bogen henvender sig til studerende og undervisere på de sociale højskoler, pædagogseminarier og de samfundsmæssige universitetsuddannelser.