I 1880’erne bliver franskmanden Guy de Maupassant (1850-93) kendt som prosaforfatteren med de vovede skildringer af det moderne liv. Et vigtigt emne deler han med sin naturalistisk orienterede samtid. Det er spørgsmålet om kvindens natur og bestemmelse samt forholdet mellem mand og kvinde i og uden for ægteskabet.
Litteraturens billede af kvinden forbinder bogen med fransk socialhistorie og med de midler af sproglig og begrebslig art, hvormed man i romaner, morallære og positivistisk psykologi danner kvindebilleder. Bogen gør rede for, hvorledes Maupassant ændrer sit kvindesyn, idet en sanselig og kynisk indstilling afløses af en dyb hengivelse til kvinden. Kvindebilledets kulturelle betydning og psykoanalytiske kilder ridses op.
Bogen inddrager mange andre franske skribenter fra slutningen af 1800-tallet, herunder repræsentanter for “den franske roman”. Desuden indgår nordiske kulturpersonligheders betragtninger over den populære Maupassant.




