Når du er på standen tænker du nok ikke så meget over, at alt det tang du kan finde faktisk kan bruges til en masse forskellige ting – f.eks. mad. Her i bogen “Tang” åbner der sig en helt ny verden af gastronomi.
Biofysiker Ole G Mouritsen har skrevet “Tang”; en bog der hylder tangen og introducerer sin læser til anvendelsesmulighederne. Tang indeholder en lang række vitaminer, mineraler, proteiner og er i følge forfatteren en overset råvare.
Kok Jakob Mielcke bidrager til bogen med sunde, varierede og smagfulde opskrifter med tang, så du kan komme igang med at lave spændende mad.




